![]() |
Forside | Aktuelt![]() Hjertestarter | Vedtægter og ordensreglerLove og andre bekendtgørelser | Historie | Billeder |
![]() Den unge Michael Jørgensen og kusiner (Mosestien 9) i teltlejr på fællesarealet, Kalundborg Lystfiskerforening. 1968 ![]() Ved siden af indgangsdøren til købmanden er der et skilt med Ceres Top, det var et lokalt Ceres depot. Derfor blev vejen kaldt Toppen. Foto: Morten Rønager 1975 ![]() Toppen i nærbillede. 1975 NOGLE BETRAGTNINGER
OVER DEN HIDTIDIGE HISTORIE OM UDSTYKNINGEN AF ” STRANDBJERGGÅRD” OG
OPRETTELSEN AF GRUNDEJERFORENINGEN AF SAMME NAVN Under det
selskabelige samvær efter grundejerforeningens generalforsamling, den 28. juni
2014, kom samtalen ind på grundforeningens start og selve udstykningens
historie. Deltagerne fandt hurtigt ud
af, at undertegnede formentlig var eneste tilbageværende i foreningen fra dens
start. Jeg blev derfor opfordret til at
skrive nogle ord om samme start og eventuelt om udstykningens tidlige historie. Når man så
påtager sig en sådan opgave, kunne man godt tænke sig, at man gennem livet
havde ført dagbog, men velan, lidt hukommelse har man dog, som kan sammenholdes
med data på diverse papirer fra samtiden. Ud fra et journalnummer, 1966
-75, på mit matrikelkort på parcel 5bd , daterer jeg den første del af
udstykningen til at være sat til salg i 1966.
Det drejer sig om delen af fællesarealet på stranden til Dalen, muligt
Toppen og afgrænset mod vest af Strandbjerggårdsvej. Resten, fra Toppen og langs
Strandbjerggårdsvej, vestsiden, blev sat til salg efter godkendelse af det samlede
matrikelkort af den 15. marts 1967.
Jeg
gjorde i vinteren 19666 -67 tjeneste hos bilinspektionen i Kalundborg, da jeg
af en kollega, Edmund Birkbjerg, blev gjort bekendt med, at man havde grunde i
en udstykning til salg på Vollerup Overdrev.
Da min hustru, Anni, og jeg var interesseret i en sommerhusgrund, kørte
jeg ud til stedet og beså arealet. En
følgende dag, i regnvejr, var Anni med ude at se på området, der tydeligvis var
oversået med små vandpytter og større vandarealer. Vi bestemte os for, at vi ville købe en grund
på stedet, og tilnærmelsesvis, hvilken af parcellerne, det skulle være. De var jo afmærket med landmålerens
foreløbige træstokke. Dagen efter
kontaktede jeg sælgeren, Trøjeløkkegård, og fik en aftale om at mødes med ham
hos kommunesekretær Walther Schou på dennes bopæl, 1. sal, Raklev-Ellede
Kommunekontor, 7. april 1967. På stedet blev slutseddel skrevet
og underskrevet om køb af den højeste beliggende parcel i udstykningen, nr. 34
(5bd) fra matr. 5C, for en pris på 10.000, 00 kr., med 2000 kr. i udbetaling og
resten afdraget med 800 kr. i 10 år mod en rente 7% pro a. Vand ville blive indført med en hovedhane
stående 1 m inde på grunden. Søren Petersen og familie på den nye grund 1967.
Grunden
var min, i forsommeren 1967. Der var
ingen beplantning mellem vores grund og stranden. Vi kunne se Sejrø og se dens fyrtårn lyse om
aftenen. Helt nede ved stranden, nærmere
kan ikke bestemmes, var der byggeri i gang. På grund af den relativt lave anskaffelsespris,
øjnede Anni og jeg mulighed for snarlig sommerhusbygning, og på en udstilling i
Værløse, ”falder” vi for et 41 kvadratmeter stort sommerhus, mrkt.
”Bøgelundhuset”. Det var tillige
udstyret med en 12 kvadratmeter stor terrasse, der, om nødvendigt, kunne
inddrages i selve huset. Huset ville
blive på sokkelsten og bygget for en samlet pris på 25.000, 00 kr. Flere kolleger frarådede mig
straks at sætte huset på sokkelsten. Det
skulle stå på støbt fundament. Jeg
indhentede tilbud hos en lokal kloakmester, men han opgav en pris på 10.000, 00
kr. for fundament og en tilladt sivebrønd for køkkenafløb. Det lød godt nok dyrt i forhold til husets
pris. En kollega jeg p.t. kørte med,
anførte, at han havde 2 voksne sønner hjemme på ferie fra læreanstalter. De skulle ikke gå og drive den af. Han og sønnerne ville udgrave og støbe grund
med levering af materialer for 2500, 00 kr.
Prisen blev dog 2654, 00 kr., da de måtte købe en murerbør til arbejdet. Jeg fik mere held under
byggeriet. Da jeg mødtes med
tømrermesteren en juli eftermiddag for at fastlægge, hvor på grunden huset
skulle stå, arbejdede en entreprenør med at lægge vandrør i vejen og ind på
grundene. Typisk i et hjørne nær
hovedstrengen. Da jeg var der, spurgte
gravemaskineføreren, hvor jeg ville have stophanen stående. Han fik nu at vide,
hvor det sydøstlige hushjørne skulle være, hvorpå han gravede stophanen og
stikledningen 1 meter ind på grunden ud for det fastlagte hjørne. Mit hus blev derved den første
bygning opsat i udstykningen sidste afdeling.
Dog henstod Strandbjerggårds stuehus og lade stadig. Johannes Christensen var endda ved at
indrette en lille købmandshandel i stuehusets vestlige ende, op mod
ladebygningen. Vi kunne dog først tage vores
sommerhus i brug i oktober måned 1967.
Så der blev ikke nogen overnatning det år, bortset fra en enkelt nat i
skolernes efterårsferie. På parcel 5aø var midlertidigt
opstillet en campingvogn, ellers var der fortsat ingen bebyggelse eller
foreningsaktivitet. Markstykket øst for
Mosestien var ellers i sommerens løb belagt med kartoffelplanter efter
kartofler lagt af Hans Georg (?), der drev husmandsstedet, hvor Overdrevsvejen
deler sig vinkelret. Ved
købet af grunde på området var der tinglyst diverse pligter for køberen, bl.a.
pligt til at tilslutte sig off. Kloakanlæg, når det nåede ud til Vollerup
Overdrev. På købsdagen lå nærmeste kloak
6 km væk, på Lerchenfeldtvej ved Kalundborg by.
Der var tillige pligt til at tilslutte sig Vollerup Strands Vandværk og
pligt til at lade Nord-Vestsjællands Elselskab opstille master på veje og
trække ledninger over grunde i området.
Sluttelig var der tillige pligt til at tilslutte sig grundejerforening
for området, når en sådan blev dannet. Jeg fik tilladelse til at
nedgrave en sivebrønd eller et sivedræn i forbindelse med husets køkkenvask og
tinglyst færdselsret til strandarealet ad Mosestien og dens forlængelse mod
stranden. Da sivebrønden kun gjaldt
køkkenvasken, måtte vi i de første år klare os med et såkaldt tørkloset, en
spand opstillet i husets toiletrum, og med aftenlig tømning af spanden et sted
langs grundens yderkant. Omkring 1974 lempede man så
meget, at man kunne få tilladelse til større nedsivningsanlæg, forstået som
nedgravning af en patentrensebrønd med tilhørende sivedræn, hvilket jeg
omgående fik tilladelse til, så det blev udført af entreprenør Gudmund Jørgensen,
Lerchenfeldtvej. Derefter installerede jeg
selv toiletkumme, håndvask og varvandsbeholder på toilettet og senere, på grund
af pladsmangel, en udendørs brusekabine. Også elforsyningen var i de første
år så som så. Nærmeste elmast henstod
oppe på Overdrevsvejen. Omkring 1969 -70
forespurgte flere grundejere NVE om eventuel tilslutning, men fik til svar, at
der først skulle indbetales en garantisum a` 10.000, 00 kr. pr. grund, da der
skulle opstilles en ny transformator,
nedgraves pæle og trækkes ledninger i området …
Så vi klarede os de første år med stearinlys, staldlygter og en 300 lys
petromaxlampe.
Pludseligt
en dag i 1972 var der rejst master langs vejene i området. Forklaringen gik
indbyrdes, at en person havde købt en ældre ejendom et sted på Overdrevet. Der var bygning på grunden med en gammel
tilslutning til el-nettet, men køberen, der kendte lidt til reglerne, kunne
over for NVE godtgøre, at han ikke havde strøm nok på ejendommen, hvorfor han
klagede. Uanset hvad, så blev der på
sydsiden af Overdrevsvejen, længere mod vest, opsat et transformatortårn og
master blev rejst i området. Det
bevirkede, at jeg i 1972, for en pris af 2004, 00 kr. fik en trefaset
tilslutning til en mast på Mosestien, og så straks ved venner og bekendte kunne
installere lys, komfur og elvarme i huset. OMEGNEN I 1967 – 68.
Ja,
vest for Strandbjerggårds-udstykningen var der kun lidt udstykning fra diverse
husmandsbrug. Jeg erindrer kun et
sommerhus fra den gang, beliggende på Agnesvej og med navnet ”Valdemars Hus”. En enkelt af gårdene var aldeles faldefærdig
og omkring bygningerne lå der altid nogle gamle udtjente landbrugsmaskiner og
andet gammelt jernskrammel. Noget var
dog, ifølge landmålerpinde, i gære. Syd for Strandbjerggård var der
åben mark, så man kunne se ind til Kalundborg og op mod Raklev kirke. Man kunne fra min parcel iagttage trafikken
på Svendstrupvej mellem Brokkebjerg og Svendstrup, og der var dengang roterende
vinger på møllen i Brokkebjerg. På
markerne syd for Overdrevsvejen dyrkede brd. Melchiorsen lidt korn til
foderbrug og havde græsning af 2 – 3 kvier.
Jeg har desværre ingen årstal på begyndelsen på og anlægning af
”Statsskoven”. Øst for Mosestien var der endnu ikke udstykket væsentligt fra Granlygård. Ud til Mosestien var der åben mark, hvor parcellist Hans Georg fra sit husmandssted dyrkede tidlige kartofler, hvilket grundejerne havde stor glæde af. Dog var der enkelte grunde udstykket nederst på højre side af Mosestien. Mod øst Granlygaardsvej, Melchiorsens gård og Hans Georgs kartoffelmarker. Om forretningslivet kan jeg
berette, at Johannes Nielsen, i den vestlige ende af Strandbjerggårds stuehus,
havde indrettet et lille forretningslokale, hvorfra han solgte de almindelige
daglige fornødenheder, såsom mel, gryn og sukker, brød i beskeden mængde, øl, vand
og vin, flaskegas, fluefangere og lidt turistnips, lidt sommerbluser og lidt
køkkenporcelæn. Og så selvfølgelig
isudsalg. Der var endvidere et lille
selvbestaltet poststed. I Brokkebjerg var der så Illerup
Brugsforening, beliggende i den lange grå, nu beboelsesbygning, lige over for
snedkeriet og møllen. Der var stor og
gammeldags handel ”på bog” og man skulle gemme bonerne og sammentalt indlevere
dem lige før jul, så fik man 4% i dividende.
Lige syd for ”brugsen” lå der et andelsfrysehus, der nu er ombygget til
”Den lille Kro”. Nogle af grundejerne havde
lejet en frostboks i frysehuset. Umiddelbart nord for ”brugsen”
var der i det nuværende parcelhus indrettet et lille hjemmebageri, drevet af en
bager, hjemvendt fra Grønland med sin hustru.
Her kunne købes dejligt morgenbrød, wienerbrød og enkelte konditorkager,
samt almindelige former og arter af rugbrød. Resten af indkøbene måtte
foretages i Kalundborg i diverse supermarkeder, slagtere og bagere.
Det
var jo grundejerforeningen, jeg skulle skrive om. Flere og flere rejste efterhånden
sommerhuse på deres parceller, og flere og flere gik derfor i vandet fra den
noget stenede strand. Alle vi grundejere var ifølge
skødet tvungne medlemmer af en eventuel grundejerforening, når og hvis den blev
stiftet, men da en sådan ikke var oprettet endnu, så satte man gang i bygning
af badebro ved annoncering om dette på en seddel, ophængt i købmandsbutikken på
Strandbjerggård. På dette opslag
efterlyste man deltagere til at tegne en andel på 50, 00 kr. i et
badebroprojekt. Tiden er forsommeren
1970. Initiativet lå hos nogle af grundejerne
omkring Brinken/Diget, især familien Frisk, der ud over egen grund havde nogle
døtre og svigersønner som grundejere, bl.a. Staneldt. Der blev holdt et stiftende møde hos Frisk,
hvor beslutningen om brobygning blev taget.
Jeg blev, bl.a., valgt ind i ”lauget”.
Én af de første weekends efter mødet mødtes vi på stranden og modtog
ankomsten af en lastbil, kran og et svejseværk fra Monberg & Thorsen,
Kalundborg, hvor Frisk var formand og flere fra familien var ansat. Med på lastbilen var der et læs,
bestående af diverse stålrør, vinkel- og T-jern samt brøndringe, og så var det
bare med at gå i gang. Brøndringene blev
lagt ud i række, jernrør blev rammet ned inden for ringene og T-jern blev
påsvejset mellem rørene for oven. Hen
over disse galger blev lagt vinkeljern til at bære brodækket. Børnene fik ordre til at rydde havbunden for
sten og fylde dem op i brøndringene. Den succesfyldte brobygning
resulterede så i et egentligt forsøg på at danne en grundejerforening, hvilket
også var et stærkt ønske fra den oprindelige sælger, Johannes Christensen. Den første bro med brøndringe, 1970.
Allerede
fra begyndelsen dannedes der fraktionsgrupper med bådeinteresser og
badeinteresser, bl.a. omkring Pøls og Lorenzen og omkring Valsted, og den
egentlige stiftende generalforsamling blev afholdt den 10. april 1971. Jeg kan ikke huske ret mange fra den første
bestyrelse, ud over Carl Johansen, Brinken 2, og mig selv. Jeg har så været med fra starten og i de
seneste mange år været valgt revisor. Noget af det første, foreningen
foretog sig, var udvirkelse af vejnavne, opsætning af vejskilte og nummerskilte
til koteletvejene. Gennem årene har foreningen så
varetaget vores interesser, arrangeret 2 årlige arbejdsdage, tidligere afholdt
fester i ”laden”, hvor medlemmerne støbte cementgulv, administreret indtil nu,
2 fornyelser af den første badebro, som holdt i 10 år. Foreningen har endvidere foranstaltet
deltagelse i vejlaug og forsøgt at udrede det dominerende spørgsmål om dræn, og
efter de sidste års generalforsamling organiseret lidt fælles samvær for
medlemmerne omkring ”grillen”. Jeg kan ikke redegøre for
udstykningens huse, men i de første år var der altid overraskelser i form af
nybyggeri, eller af blokvogn under transport af et ældre sommerhus, som blev
opsat på Strandbjerggårdsvej 35, eller at der pludselig henstod en ældre
jernbanevogn på en af grundene omkring Strandbjerggårdsvej nr. 17 – 25. Brinken nr. 13 var der altid telte på, idet
grunden var ejet af en lystfiskerforening.
Min egen 17-årige søn hjalp i 1969 daværende ejer, Edmund Birkbjerg, med
at lægge tag på nuværende Ole Christensens hus, Dalen 3. Et særligt emne har i mange år været dræn, eller manglende kendskab til samme. Et par kraftige oversvømmelser først i 1970-erne viste sig efter nogle lange regnvejrsperioder, og derved blev man klar over, at der var drænet, men at drænforbindelserne var tilstoppet. Bl.a. Dalen 3 blev oversvømmet, da NVE under rejsning af elmasterne havde boret lige ned i den ukendte drænledning, der så ved mastens hjælp blev tilstoppet. Oversvømmelse. De oprindelige bare grunde blev
efterhånden tilplantede, og endda tæt, så det under diverse storme sidst i
1990-erne gav væltede træer og afbrydelser af strømmen. Gennem årene er så de sidste
husmandsfamilier døde, og Skov- og Naturstyrelsen har tilplantet store arealer
med træer, så vi kan annoncere vore grunde beliggende ved skov og strand.
Men
nu skal jeg sammen med Finn Zachariasen revidere endnu en gang. Vollerup Overdrev, maj 2015.
Søren
Petersen, Mosestien 7. ![]() Luftfoto ca. 1979 ![]() Luftfoto 1979 |